|
|
Lån  


 




Valg af radiator
I dag kan man få radiatorer i alle størrelse og former. Når du skal indrette dit hus, så behøver du ikke gå på kompromi som i gamle dage. Du har nu mulighed for at vælge en radiator der passer til dig og din bolig.

Radiatorens ydeevne
Radiatoren skal først og fremmest kunne varme rummet op. Varmebehovet afhænger af flere faktorer: rummets størrelse, ydervægge, vinduer, isolering og loftshøjde. En tommelfingerregel siger, at et hus bygget efter 1995 kræver 25 watt pr.m 2 . Er huset ældre, er behovet større.

Beregn dit behov
Det kan være svært at regne ud, hvor mange radiatorer der skal til. Du kan evt. få en fagmand til at udregne, hvor mange og hvor store radiatorer, der skal til for at varme et rum op.

Ud over at det er bedre for dit energiregnskab at have for store radiatorer, så vil radiatorer, der er alt for små, have svært ved at varme rummene op på en kold vinterdag.

To slags varme
Radiatoren afgiver sin varme til rummet på to måder:

Som konvektion, dvs. at der sker en opvarmning af luften, som stiger op og cirkulerer rummet, og som strålevarme, der opvarmer de flader, som står tættest på radiatoren.

Konvektionsvarmen tegner sig for hovedparten af varmen og udgør sammen med strålevarmen den totale varmeydelse, der måles i watt. Varmeydelsen afhænger af, hvor varmt vandet er, når det løber ind i radiatoren, og hvor meget det afkøles, før det løber ud igen.

I Danmark angives alle radiatorydelser i henhold til bygningsreglementet ved 70/40-20, dvs. en fremløbstemperatur på 70 grader, en returtemperatur på 40 grader og en rumtemperatur på 20 grader.

Før du skifter
I de fleste tilfælde kan du få en radiator, som passer til de eksisterende rør. Skal du derimod bygge om, kan du lægge rør, så det færdige resultat passer til dine ønsker. Du kan vælge om radiatorens anboringer, dvs. det sted, hvor rørene tilsluttes, skal anbringes på siderne, vende nedad eller bagud.










Information på sider:

Hvad er en vandbåren radiator? - Bygge - Badev&lig;relser - Hvad er en radiator? - Radiator billeder - Radiatorer - Hvad er en elektrisk radiator? - Gode råd om radiatorer - Hvor stor skal radiatoren v&lig;re? - Fordele og ulemper ved radiatorer - VVS - Varmetab - Udluftning af radiatoren -



 Du er her: Radiator - Radiator -